Magic of the Hands - Læderhåndværk

Falkesalen

Et solidt grundkursus i læderhåndværk, der forløber over en hel weekend, hvor du kan fordybe dig i dette traditionsbundne håndværk. Du vil lære de grundlæggende teknikker, til at arbejde med læder og lære forskelligt værktøj at kende, og du vil få en dybere forståelse af de brugte materialer.

Du vil undervejs også lære at skabe dine egne designs, så du efter endt kursus, selv vil være i stand til at kunne skabe dine helt egne personlige læder-smykker og andet læderarbejde. Der vil blive arbejdet med flere forskellige læderprodukter, alt efter gruppens sammensætning, ønsker og interesser. Vi bruger den kreative proces, som en fantastisk mulighed for at fordybe os. En stærk form for aktiv meditation, hvor vi i processen kreerer med bevidst intention og kraft.

FACILITATOR

Weekenden faciliteres af Vigyan fra Earthdancer, som har 35 års erfaring med læderhåndværk, og 40 års erfaring som håndværker. Vigyan arbejder udover læder, også med med træ og sten. Vigyan er derudover, en dygtig og anerkendt Trommebygger, som også er kendt for sine transformerende Dreamweaver og Svedhytte ceremonier. (Dreamweaver ceremonien vil kunne opleves på familielejren til næste sommer). Sidst men ikke mindst, er Vigyan en fantastisk musiker, som weekenden også vil bære præg af.

Læderhåndværks-workshoppen assisteres af Spirit Craft, som arbejder med drømme, visions og kraft-fangere, igennem natur spiritualitet, kraft håndværk og energiarbejde.

Velkommen til en weekend, hvor vi forbinder os til os selv og læder-håndværket.

TILMELDING

Dato: Fredag d.17 maj, 2019 – Søndag d.19 maj, 2019
Pris: Kr. 2.350,- Inkl. grundmaterialer, fuld vegetarisk forplejning, samt indlogering. NB: Hvis kaldet er større end kassebeholdningen, så kan betalingen deles op.

Tilmelding: Send en privat fb besked til Falkesalen for tilmelding. DEPOSITUM: Kr. 500,- på Mobilepay 27895912 / husk tekst på overførslen: MAGIC OF THE HANDS. Det Resterende beløb betales på dagen. Max 10 deltagere.

Mere information om arrangementet