Om Galleri Ewald

Naturskønt beliggende atelier og galleri med permanent udstilling af Peder Ewald Hansens akvareller og malerier, samt skiftende månedlige udstillinger og udsøgt kunsthåndværk.

Helt ud til kanten af Stege Nor – i Svensmarke – ligger det naturskønne og hyggelige galleri, som er ejet af Camilla Bøggild og Peder Ewald Hansen, som i 2015 flyttede til Møn.

Her købte de den gamle smedje, som de omdannede til et 140 m2 stort galleri og atelier med højt til loftet og en fantastisk udsigt til parken og Noret.

Galleriet rummer Peders faste udstillinger samt en lang række udstillinger med skiftende kunstnere og kunsthåndværkere.

Peder Ewald Hansen spænder vidt i hans kunst fra farvestrålende abstrakte malerier til poetiske akvareller.