Om Vinhuset Møn

Vinhandel med stort udvalg af kvalitetsvine, spiritus og specialøl. Køb et glas fra vinbaren og nyd det i butikken eller udenfor.

På steges hovedgade Storegade, med masser af charmerende atmosfære, ligger den lokale og velassorterede vinhandel Vinhuset Møn. Indenfor byder butikken på rigtig vinhandler-stemning med masser af flasker på hylderne og stor vinviden og kærlighed til vin blandt personalet.

I butikken findes et virkelig stort udvalg af lækre kvalitetsvine og spændene spiritus, som alle gemmer på en god historie, som vinhandleren kan fortælle om med stor entusiasme.
Vinhuset Møn udvælger selv deres vine og spiritus med stor omhu og med øje for store oplevelser til skarpe priser. De har både egen import og samarbejder også med landets førende vinfirmaer.

Om sommeren er der udeservering foran butikken, hvor du kan nyde et glas lækker rosé eller bobler, mens du betragter livet på hovedgaden. Derudover holdes der jævnligt diverse smagninger med forskellige temaer, hvor du kan smage en lang række spændende vine og finde din favorit.